Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/n1u.dk/public_html/wp-content/plugins/contact-form-by-supsystic/modules/supsystic_promo/mod.php on line 518
SEM - Har du brug for hjælp til søgemaskinemarkedsføring? Få hjælp her

Ring nu
+45 30 20 50 98

SEM

Hvad er SEM?

SEM er en engelsk forkortelse for Search Engine Marketing, eller på Dansk – Søgemaskinemarkedsføring. SEM er en kombination af SEO og SEA.

Markedsføring via søgemaskiner er flere forskellige discipliner. For rigtigt mange danske virksomheder vil Google være stedet hvor der skal sættes ind med 2 af disciplinerne indenfor SEM. De to vigtigste discipliner indenfor søgemaskinemarkedsføring er SEO med hovedfokus på Googles søgemaskine og Google AdWords.

SEM består af SEO og SEA

SEM fordelingen mellem SEO og SEA kan variere meget fra branche til branche, og dem behøver ikke være 50-50 som på illustrationen her

SEO

Søgemaskineoptimering sikrer synlighed i de organiske søgeresultater hos søgemaskiner som Google, Bing mm. De organiske søgeresultater omtales også som de gratis søgeresultater, da det ikke koster noget når de søgende klikker på resultaterne, men for langt de fleste danske virksomheder, passer det ikke helt at det er gratis trafik. For det koster ofte meget tid at være synlig i toppen af de organiske søgeresultater, da der er stor konkurrence om at være til stede her.

Læs mere om SEO her.

SEA

Search Engine Advertising foregår mest af alt på Google via AdWords, men der findes også et alternativ som er værd at tage med.

Google AdWords

AdWords er Googles annonceværktøj hvor det er muligt at købe annoncer i søgeresultaterne og på det gigantiske netværk af hjemmesider som annoncerer med Google AdSense. Det kan være både hurtigt og nemt at komme i gang med AdWords – alle kan oprettet en konto, indsætte penge, oprette kampagner, annoncegrupper og annoncer samt byde ind på forskellige søgeord…

Men…

Og der er et men. Det kan hurtigt blive et meget dyrt bekendtskab, hvis man ikke ved hvad man laver og ikke sætter sig ind i hvordan systemet fungerer.

Derfor er det yderst vigtigt at der afsættes tid til at sætte sig ind i brugen af AdWords samt tid til overvågning og optimering af de forskellige kampagner og annoncer.

En stor fordel med AdWords som en del af virksomhedens SEM-strategi, er at optimeringer og justeringer giver hurtig effekt. Med den rette kombination af annoncetekst, søgeord og landingsside, kan man opnå annoncering med en super god ROI, som kun bliver større og større i takt med at SEM-budgettet bliver større og større.

Læs mere om Google AdWords her.

Bing Ads

Bing er Microsofts søgemaskine, og ligesom Google, tilbyder Microsoft at byde ind på forskellige søgeord. Hovedparten af arbejdet med opsætning og optimering af annoncerne er meget lig arbejdet med Google AdWords, men der er langt fra lige så mange danskere der anvender Bing som deres søgemaskine.

En stor fordel ved Bing Ads i forhold til Google AdWords, er at der ofte er meget mindre konkurrence, og dermed meget billigere klik. Men der er heller ikke så mange der søger på Bing, så det er ikke her forretningens omsætning skal sikres – Bing er dog et yderst fordelagtigt supplement til Google AdWords.

Læs mere om Bing Ads her.

YouTube

Mange glemmer YouTube når der laves planer for SEM, men som verdens 2. største søgemaskine, bør YouTube være en del af alle danske virksomheders SEM-strategi.

Der er mange forskellige annonceringsmuligheder når det kommer til YouTube annoncering, og i modsætning til TV hvor du rammer meget bredt, kan du på YouTube segmentere på alder, køn, geografi og meget meget mere.

Læs mere om YouTube her.